Lone Boyd

Lone Boyd

Lone Boyd

Jazz

Dato
Fredag den 18. oktober 2019

Tid
21.00 – 23.30

Pris 35 kr.

Lone Boyd

Fredag den 18.oktober
KL. 21.00 – 23.30

Lone Boyd med Dream Trio

Den nye generation af jazz-sangerinder i Danmark er uddannede akademikere og dygtige håndværkere, der har studeret deres forbilleder fra jazzens historie. De er teknisk trimmede, har styr på mange stilarter og effekter, de mestrer dynamik, intonation og fortællekunst.
Lone Boyd er en af dem. Hun dufter lidt af Sarah Vaughans nerve og modige melodiske genveje, Stacy Kents tilbagelænede elegance, Nancy Wilsons dræbende fortællekunst og ikke mindst Monica Zetterlunds melankolske sødme.
Men hun økonomiserer smagfuldt med godterne til fordel for sin egen meget naturlige og klare stemme. Med en let underspillet tone og en imponerende skarp intonation og timing skaber hun den antydningens spænding, der kan gøre mangen en forslidt standard interessant. Hun undgår behændigt de værste popfraser og giver hver sætning sit eget velovervejede, personlige twist. Der er dybde. Man tror på hende.
På Lone Boyds nye første jazz-udspil ”All my Tomorrows ” har hun ambitiøst allieret sig med 4 af Scandinaviens bedste jazzmusikere. Svenske Lars Jansson og Tomas Franck samt rytme-tandemparret Jesper Bodilsen og Morten Lund udgør et lykketræf af en både lydhør og sprudlende rytmegruppe. Alene disse mesterlige udfoldelser gør pladen til en oplevelse. Men Lone Boyd styrer sikkert og musikalsk sine ting igennem og leger med på alle de moderne instrumentale julelege. Nye harmoniske vendinger i ”April in Paris”. Dobbelt time i en forrygende ”You and the night and the music”. Smertefuld ærlighed i ballader som ”Some other Time” og “You’ve changed”. Dansende latin i titelnummeret og”Knowing that my heart belongs to you”. Og soulfuld scatsang i ”Childhood Friend”. Dygtigt, modigt og smagfuldt.
En flot debut-CD med et ensemble, der til enhver tid vil kunne begejstre live.
Kom selv og lyt

Line-up:

Lone Boyd: Vokal
Søren Bech: Piano
Peter Friis: Bas

Anmeldelser:

..” Lone Boyd overbeviser om sit talent når de hundesvære You’ve changed og Bernstein klassikeren Some other time forløses så fint og stramt som her, er teknikken afgjort helt i orden. Og desuden har Boyd et let og luftigt udtryk og en afspændt swingfornemmelse. Boyd bevæger sig gennemgående i et behageligt mellemleje med en varm og klangfuld stemme. Måske allerfinest i en version af Goodmorning heartache som swinger henrivende med et fint strejf af melankoli, og i titel nummeret der er blevet en samba udgave af Cahn og Van Heusens melodi og tekst der oprindelig tilhørte Sinatra. Også Abbey Lincolns Throw it away er rigtig god. Boyd finder i numre som disse ind til et nuanceret afstemt emotionelt udtryk, som jeg kunne forestille mig, at hun også selv lægger meget vægt på:”… Jakob Hassing Jazzspecial

4. marts 2012, 22:30
4 af 6 stjerner
I jazzens verden er det drengene, der spiller, og pigerne, der synger. Og hvad enten det er en fordom eller ej, så dukker de op hele tiden, disse syngende – talentfulde – piger.
En anden sangerinde, som jazzdebuterer, tilmed i en ret så voksen alder, er Lone Boyd. Også hun er i fornemt selskab – med det garvede rytmeteam, bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund, og ikke mindst den fremragende svenske pianist Lars Jansson. Det kører da også flot derudaf – overvejende gennem jazzens store sangbog – med en vokalist, der kan levere ord og toner, for det meste både autoritativt og personligt. Fremhæves skal Abbey Lincolns dejlige sang »Throw It Away« – med fornem basledsagelse og med den svenske tenorsaxofonist Tomas Franck, der lægger den definitive forgyldning på en forgyldt fortolkning.
Af Kjeld Frandsen, // df@berlingske.dk

Udtalelser fra musiker kollegaer og spillesteder:

“Lone Boyd’s vocals convey calmness, warmth, presence and a fine sense of the material on this CD. I think the disc came out excellent and I am glad for the dialogue, the interplay between the piano-bass-drums and singer. I have also as a soloist, been given a large amount of musical space which has been inspiring. The music feels alive”.
Lars Jansson-pianist

“Lone Boyd synger utroligt smukt og fortolker de forskellige numre på hver deres måde men hele tiden personligt og overbevisende med en dybde som ikke kan fås for penge” Tomas Franck- tenorsaxofonist

”Lone Boyd, synger med sin smukke stemme, som både klangligt og dynamisk når ud over scenekanten og rammer dig i hjertekulen”. Jørn Okbo Aarhus jazzklub

“ Lone er begavet med en evne til at synge i mange forskelllige stilarter, deriblandt både den amerikanske standard-jazz genre og den danske sangtradition, hvor hun kan formidle en sang med både sødme og indføling, så man tror på det. – Jens Jefsen-bassist

”VI KENDTE NATURLIGVIS LONES CD FRA 2004 MED DE SMUKKE KAI NORMANN ANDERSEN MELODIER. Men hun overrumplede os totalt med en stemmepragt, der rakte fra de smukke stille Kai Normann Andersen sange til swingende jazz, Brasilianske rytmer, for til slut i koncerten næsten at vælte vort gamle Kulturhus Rampelys med 2 hæsblæsende Blues numre, så publikum først sad helt stille i et par sekunder, før jubelen brød ud. Sjældent har en koncert på Rampelys vist en sådan spændvidde. Lones stemme, Uffe Steens guitar og Gregory Boyds beherskede og fine spil på trommer m.m., resulterede i en totaloplevelse af de bedste.”
FROKOSTJAZZEN SILKEBORG
v/Finn Bodilsen