Jazzkollektivet: Wilson/Adderley Tribute

Jazzkollektivet: Wilson/Adderley Tribute

Jazzkollektivet: Wilson/Adderley Tribute

Jazz

Dato
Lørdag den 28. september 2019

Tid
14.00 – 16.30

Pris 35 kr.

Jazzkollektivet: Wilson/Adderley Tribute

Lørdag den 28.september
KL. 14.00 – 16.30

azzkollektivet (SE/DK) og Bak og Skak Jazzhouse præsenterer i samarbejde en række tributekoncerter i efteråret 2019.

Jazzkollektivet hylder d. 28/9 sangeren Nancy Wilson og altsaxofonisten Cannonball Adderley, til en hyggelig frokostkoncert i de smukke rammer på Bak og Skak.

Repertoiret tager udgangspunkt i det album de to amerikanske musikere indspillede sammen i 1962. Nancy Wilsons tekster og melodier fortolkes af en af danmarks nye store jazzsangerinder Karmen Rõivassepp, mens Alberte Svenningsen skal forsøge at efterligne Cannonballs legende og flirtende saxofonspil. Bag dem har de Adrian Christensen på kontrabas, som skal agere resten af den oprindelige besætning på trommer, klaver og trompet. Glæd jer til at høre en ny og spændende udgave af alle de gamle klassikere.

Jazzkoncerten er for alle jazzkendere, connaisseurer, let øvede, små-interesserede og absolutte nybegyndere indenfor jazzen.

Besætning:
Vokal: Karmen Rõivassepp
Sax: Alberte Svenningsen
Bas: Adrian Christensen

Entre: 35kr

🎼 Jazzkollektivets er et fællesskab af unge danske og svenske jazzmusikere. Jazzkollektivets mission er at genopfinde jazzen som festmusik i Danmark og Sverige. I en tid hvor musik produceres i metermål er Jazzkollektivet et ensemble baseret på levende musik spillet af rigtige musikere. Jazzkollektivets vigtigste opgave er at støtte vækstlaget og bidrage til at unge talenter kan leve af deres kunst. Det tilstræbes at halvdelen af musikerne i Jazzkollektivet er musikuddannede og resten er autodidakte, for at få et bredt udsnit af den spirende talentmasse.

🍷 Bak & Skak Jazzhouse er en nyskabelse i det aarhusianske jazzmiljø. Vi kombinerer jazztoner og live jazz med lækre vine, øl, cocktails, kaffe og tapas. Huset skifter karaktér fra hyggelig jazzcafé på hverdage til live spillested i weekenden, hvor veletablerede og up-and-coming bands spiller jazz og blues. Bak & Skak Jazzhouse ligger på Jægergårdsgade 150 i Aarhus centrum – kun 300 meter fra Aarhus Banegård.